På trods af at ALFABOs nye almene boliger i Smedeparken i Brørup først står indflytningsklar til oktober i år, så er der allerede rift om dem.

Flere af de 39 moderne boliger, som henvender sig til både familier og seniorer, er på nuværende tidspunkt reserveret, fortæller Bent Jacobsen, der er formand for ALFABO.

"Vi har mange interesserede, og der kommer hele tiden flere til, så jeg er sikker på, at de hurtigt bliver fuldt udlejet."

De kommende beboere i Smedeparken kan se frem til at flytte ind i boliger med blandt andet ekstra hårde hvidevarer og ladestandere til el- og hybridbiler.

"Bæredygtighed og grøn omstilling har høj prioritet hos ALFABO. Vi vil gerne tilbyde energibesparende og klimasikrende løsninger i vores boliger samt give vores beboere mulighed for nemt og billigt at oplade deres elbiler," siger Bent Jacobsen.

Boligerne i Smedeparken spænder fra 2 til 4 rum med boligarealer fra 75-107 m2, desuden er der enten privat have med terrasse eller altan til hvert enkelt lejemål.

To af boligerne står klar til at blive vist frem. De er sågar møbleret og udstyret med gardiner, så interesserede kan se, hvordan en eventuel fremtidig bolig i Smedeparken kan se ud. I den forbindelse inviterer ALFABO til åbent hus onsdag den 1. juni kl. 15 til 17. Alle er velkomne til at kigge forbi.

To af boligerne står klar til at blive vist frem. De er sågar møbleret og udstyret med gardiner, så interesserede kan se, hvordan en eventuel fremtidig bolig i Smedeparken kan se ud.

To af boligerne står klar til at blive vist frem. De er sågar møbleret og udstyret med gardiner, så interesserede kan se, hvordan en eventuel fremtidig bolig i Smedeparken kan se ud.