Om Søparken i Ansager

I tæt samarbejde med ALFABO og Ansager Byudvikling har RUM udviklet et boligprojekt på Hejrevej i Ansager.

Projektet kommer til at bestå af 25 almene boliger, der henvender sig til både seniorer og familier. Boligerne er i varierende størrelser, der spænder fra 3-4 rum og med boligarealer fra 89-104 m2. 

Boligbebyggelsen kommer til at ligge på en særdeles attraktiv grund i den østlige ende af Ansager, lige nord for Ansager Søpark og Ansager Å. Grunden ligger lige på kanten mellem by og land og vil således appellere til folk, der har lyst til at bo i tæt kontakt med naturen, og samtidigt nyde godt af byens tilbud. 

Bebyggelsen fremstår som en kombination af to etagers dobbelthuse samt rækkebebyggelser i ét plan. Alle boliger har adgang fra nord og private haver mod syd og vest. 

I løbet af 2019 påbegynder ALFABO opførelsen af de 25 moderne almene boliger beliggende på Hejrevej ned mod Ansager Søpark i den østlige del af Ansager. Boligerne forventes klar til indflytning sidst i 2020.  

Arkitektfirmaet bag er "RUM Arkitekterne", med kontor i Horsens og kunder i hele landet.

Udlejningsbrochuren kan HER

Du kan skrive dig op til boligerne her