Om Søparken i Ansager

I tæt samarbejde med ALFABO og Ansager Byudvikling har RUM udviklet et boligprojekt på Hejrevej i Ansager.

Projektet kommer til at bestå af 25 almene boliger, der henvender sig til både seniorer og familier. Boligerne er i varierende størrelser, der spænder fra 3-4 rum og med boligarealer fra 89-104 m2. 

Boligbebyggelsen kommer til at ligge på en særdeles attraktiv grund i den østlige ende af Ansager, lige nord for Ansager Søpark og Ansager Å. Grunden ligger lige på kanten mellem by og land og vil således appellere til folk, der har lyst til at bo i tæt kontakt med naturen, og samtidigt nyde godt af byens tilbud. 

Det er et ønske, at boligprojektet i stor stil kommer til at fremstår som en grøn bebyggelse. Der parkeres således ude langs Hejrevej, for dermed at holde området stort set bilfrit. Alle adgangsveje til boligerne etableres således som grusveje og fælles grønne områder rundt langs bebyggelsen laves med bevoksning efter princippet ”Vild Med Vilje”. Begge dele er med til at give en hyggelige ”kolonihave” stemning samt underbygge gode bæredygtige principper, som fx naturlig nedsivning af regnvand og et rigt dyreliv.

 

Bebyggelsen fremstår som en kombination af to etagers dobbelthuse samt rækkebebyggelser i ét plan. Alle boliger har adgang fra nord og private haver mod syd og vest. 

I løbet af foråret 2020 påbegynder ALFABO opførelsen af de 25 moderne almene boliger beliggende på Hejrevej ned mod Ansager Søpark i den østlige del af Ansager. Boligerne forventes klar til indflytning i 2021.  

Arkitektfirmaet bag er "RUM Arkitekterne", med kontor i Horsens og kunder i hele landet.

Du kan skrive dig op til boligerne her

 

 

Du kan også hente udlejningsbrochuren og læse mere her