Gå til forside

Første spadestik til 36 nye boliger

ALFABO går i gang med byggeriet af flere almene boliger i Hedensted Kommune. Byggeriet består af 36 attraktive og moderne boliger

Nyhed

dato

01.05.2023

Attraktive boliger i Jægergårdsparken

ALFABO har skudt 2023 i gang med at tage første spadestik til 36 attraktive boliger i Jægergårdsparken på Overholmvej i Hedensted Kommune.

"For ALFABO er det vigtigt at tilbyde boliger af høj kvalitet til særdeles konkurrencedygtige priser samt boliger, som alle har råd til at bo i," siger Bent Jacobsen.

Vil gerne ind i flere kommuner. ALFABO har i øjeblikket over 4.000 boliger fordelt i henholdsvis Kolding Kommune, Nordfyns Kommune, Vejen Kommune, Billund Kommune, Varde Kommune og er ud over byggeriet i Jægergårdsparken også i gang med at bygge 10 almene boliger i Aale – ligeledes Hedensted Kommune.

For Bent Jacobsen er det glædeligt, at ALFABO har gang i så mange byggerier i Hedensted.

"Det er en del af vores strategi at bygge flere boliger i flere kommuner i løbet af de næste år. I Hedensted er der både behov og et udviklingspotentiale for almene boliger, og sådan er det også i mange andre kommuner," siger han.

Et tydeligt behov for nye boliger i området

Spadestikket til byggeriet blev taget 24. januar og allerede nu, er der stor interesse for boligerne, fortæller Bent Jacobsen, der er formand for ALFABOs bestyrelse.

”På trods af, at byggeriet kun lige er begyndt, har vi fået henvendelser fra folk, som er interesseret i de nye boliger. Det siger noget om, at der er behov for den type boliger i området,” siger han.

Boligerne får en gennemsnitlig størrelse på omkring 100 kvm i enten et eller to plan.

De forventes at stå indflytningsklar i 2024 i den sædvanlige høje standard, som ALFABO er kendt for.

Innovation med mennesker i centrum

Jægergårdsparken er tegnet med mennesker i vores. Området bygger på et ønske om, at skabe et trygt og inspirerende atmosfære for beboerne. Et område der i alt sin enkelthed omfavner beboerne og skaber plads til omtanke.

Har du brug for at høre mere?